Danmarkshavn
 
Katedralen i Astorga
Camino Frances. 2011

Fra Astorga til Santiago De Campostella, 16 maj til 27 maj 2011.

Startede fra Ålborg kl. 06:45, og efter en kort transit i København, landede jeg i Madrid kl. 12:00. Herefter videre fra terminal 4 med Alsa (Luxusbus) til Astorga. En tur på ca. 4 timer. Ank. Astorga kl. 18:00, og herefter ud og finde alberge "San Javier" der skulle være stedet for min første overnatning.
Det er noget af en blandet oplevelse at overnatte på et fyldt alberge. Ikke nok med at der snorkes men gulvbrædderne knirkede også. Heldigvis havde jeg ørepropper med. Efter en rimelig nat og et solidt morgenmåltid var jeg klar til at starte min vandring.

 En typisk dag startede for mig imellem kl. 7:30. og 8:00. Der skal helst være lyst inden jeg går. Når kl. er ca. 14:00 er man nået ca. 25-30 km. frem, og man kan begynde at finde det alberge/refugie eller hostal man har besluttet sig for at overnatte på. At overnatte på hostal er behageligt da man her har sit eget værelse og bad. det er også noget dyrere, og man mister så også den hygge og det samvær der er med andre pilgrimme på et alberge.
Efter et tiltrænkt bad og lidt tøjvask er der tid til en kop øl eller en flaske vin. Det er vældig hyggeligt og der bliver stiftet mange nye venskaber fra mange forskellige nationer. Sprogkundskaberne, spansk,engelsk og tysk bliver genopfrisket. Ved 19 tiden kan man vælge at spise på alberget til en pris af 8-10 euro incl. vin eller vand, eller man kan vælge at spise på den lokale restaurant og betale et par euro mere. Maden her er noget bedre.

Under Camino vandringen er der mulighed for at vælge alternative ruter. Ved Villafranca del Bierzo valgte jeg efter anbefaling at tage ruten over bjergene, en smuk tur. 
Lidt længere fremme valgte jeg den  den 10 km. længere rute forbi Samos klosteret. Her oplevede jeg "Vesperen", med røgelse og  messe.

Dagene går, den ene tager den anden, og pludselig står man der så. Foran katedralen i Santiago de Campostella. Et overvældende syn. Efter overværelse af pilgrimsmessen, var det hen og stå i kø for få sit Compostella. Beviset for at man havde vandret pilgrimsruten.

Herefter gik turen til Finistere (verdens ende). Et par gode venner tilbød at jeg kunne køre med derud. Næste morgen ud til "El Cabo" og brænde de obligatoriske effeker af.

Men hvor pokker blev alle dagene af. Pludselig sidder man i flyet på vej hjem, en stor oplevelse rigere.






 
Overskrift
Finn Østergaard kjulvej 15b 9850 hirtshals dk. e-mail finnkjul@gmail.com
Lav din egen hjemmeside med mono.net
http://www.arcticcircletrail.com/ www.arcticcircletrail.com/